DS 2451-10

DS 2451-10 er en dansk standard med titlen "Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 10: Krav til rengøring". Den beskriver, hvordan der skal gøres rent de steder, hvor smitstof sandsynligvis findes og kan smitte direkte eller indirekte. Standarden er frivillig og bliver først bindende for et rengøringsfirma, når kunden skriver den ind i kontrakten.

Den gældende udgave er DS 2451-10:2014, som Dansk Standard udgav i april 2014. Den afløste 2011-udgaven, der er trukket tilbage. Standarden er del 10 af DS 2451-serien, som Dansk Standard har udgivet i samarbejde med Statens Serum Institut for at forebygge infektioner under sygehusophold og lignende. Teksten er ikke gratis, men købes hos Dansk Standard.

Standarden handler om smitteforebyggelse, ikke om hvor pænt et lokale ser ud. Ifølge Dansk Standards beskrivelse dækker den de kritiske risikopunkter i et lokale, mens loft, gulv, vægge og inventar uden for risikopunkterne ikke er omfattet. Et anneks handler om optørring og eventuel desinfektion efter spild af blod, sekret og ekskret. Risikopunkter kaldes også kontaktpunkter: flader, der ofte berøres af hænder og underarme. På en klinik nævner de nationale infektionshygiejniske retningslinjer fx bordflader, behandlerstol, leje, armlæn, dørhåndtag og håndvaskearmatur.

Målgruppen er institutioner i sundhedssektoren, men Dansk Standard skriver, at standarden også kan bruges i fx laboratorier, børneinstitutioner og skoler. Rengøringsfirmaer møder den især i hospitalsudbud: Ifølge brancheforeningen SBA under Dansk Industri indgår DS 2451-10 som hovedregel i udbudsgrundlaget, når rengøring på hospitaler sendes i udbud. En privat klinik - lægepraksis, tandklinik eller fysioterapeut - er kun bundet af standarden, hvis den selv skriver den ind i sin rengøringsaftale.

DS 2451-10 er ikke et lovkrav. Erhvervsstyrelsen beskriver standarder som frivillige, medmindre de skrives ind i lovgivningen. Der kræves heller ingen autorisation for at gøre rent på en klinik: Autorisationsloven omfatter sundhedsfaglige grupper som læger, tandlæger, sygeplejersker og fysioterapeuter, ikke rengøringspersonale. Det, de nationale retningslinjer lægger vægt på, er at rengøring i sundhedssektoren udføres af personale, der er uddannet eller instrueret i opgaven, og at leverandøren via rengøringsaftalen sikrer, at både medarbejdere og nærmeste leder har en grunduddannelse i rengøring.

De nationale retningslinjer hedder NIR (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer) og udgives gratis af Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut. NIR om rengøring i hospitals- og primærsektoren (2.1 udgave, 2023) betegner sine anbefalinger som bedste nationale praksis og dækker udtrykkeligt klinikker: almen praksis og andre speciallæger, tandlæger, fysio-, ergo- og kiropraktorklinikker. Den giver hvert lokale en hygiejneprofil for kontaktpunkterne og en kvalitetsprofil for lokalet som helhed. På en klinik får undersøgelses- og behandlingsrum fx profil 4 og venteværelset profil 3. For almen praksis og tandklinikker findes desuden en særskilt NIR, som er udgangspunktet for de professioner. NIR om rengøring henviser ikke til DS 2451-10, men de to bruges side om side: FOA og Rigshospitalet Glostrup har skrevet en vejledning i hospitalsrengøring efter NIR, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra DS 2451-10, hvor NIR er uklar.

INSTA 800 måler noget andet. DS/INSTA 800 fastlægger og bedømmer det synlige renhedsniveau på gulv, inventar, vægge og lofter, mens DS 2451-10 og NIR handler om at fjerne smitstof fra de flader, folk rører ved. NIR beskriver INSTA 800 som et udfaldsbaseret rengøringssystem, der kan kombineres med retningslinjerne, og bruger INSTA 800's kvalitetsniveauer som kvalitetsprofiler. Niveau 1 og 2 i INSTA 800 har ifølge NIR ingen infektionshygiejnisk relevans. Uanset system anbefaler NIR en skriftlig rengøringsaftale, der beskriver hvad, hvor ofte og af hvilke personalegrupper der gøres rent, og hvordan resultatet skal være.