Mikrofiber

Mikrofiber er en samlebetegnelse for tekstiler vævet af meget fine syntetiske fibre, typisk en blanding af polyester og polyamid. Fibrene splittes under fremstillingen op i endnu tyndere tråde, og det giver kluden en stor overflade og et stort antal små kanter, der mekanisk skraber snavs løs og holder på det i stedet for at skubbe det rundt på overfladen. Det er den mekaniske effekt, der er pointen: mikrofiber arbejder med struktur frem for med kemi.

Netop derfor er mikrofiber blevet det almindelige valg i professionel rengøring. Klude og mopper kan bruges med rent vand eller med meget lidt rengøringsmiddel, hvilket sænker forbruget af kemi og gør doseringen mindre kritisk. Systemet bygger som regel på forvaskede og forfugtede klude og moppehoveder, der skiftes undervejs, så den samme klud ikke bruges i to lokaler. Farvekodning hører med: en fast farve til toiletter, en til køkken og en til øvrige overflader, så redskaberne ikke flytter urenheder fra et urent til et rent område.

Mikrofiber har også sine begrænsninger. Snavs, der sidder kemisk fast — fedt, kalk og proteinrester — kræver stadig et middel, der kan løsne det. Og en klud fjerner ikke mikroorganismer på samme måde som desinfektion; i hygiejnekritiske rum er mekanisk rengøring et første trin, ikke et alternativ.

Effekten afhænger desuden af vedligeholdelsen. Mikrofiber skal vaskes efter producentens anvisning og uden skyllemiddel, som lægger sig i fibrene og nedsætter deres evne til at optage snavs. Kluden bør vaskes adskilt fra almindeligt vasketøj, så den ikke samler fnug, og en slidt eller forkert vasket mikrofiberklud rengør mærkbart dårligere end en ny.