Rengøring i boligforeninger

Trappevask

Trappevask er den mest almindelige rengøringsopgave i boligforeninger. Det dækker vask af trapper, repos, gelændere og evt. elevatorer. Typisk udføres trappevask 1-2 gange om ugen, men frekvensen afhænger af antal beboere, om der er erhvervslejemål i ejendommen, og den generelle trafik i opgangen.

Prisen for trappevask varierer fra 300 til 600 kr. pr. opgang pr. gang, afhængigt af antal etager og opgavernes omfang. Ved en fast ugentlig aftale kan prisen være lavere pr. gang, da firmaet kender ejendommen og kan arbejde effektivt. Mange foreninger kombinerer trappevask med periodisk vinduesvask i opgangen og rengøring af kælderarealer.

En standard trappevask inkluderer:

• Fejning og vask af trapper og repos
• Aftørring af gelænder og håndlister
• Rengøring af indgangsparti og brevkasser
• Vask af vinduer i opgangen (sjældnere, typisk månedligt)

Læs vores dybdegående guide til trappevask i boligforeninger for frekvenser, priser og kontraktovervejelser.

Fællesarealer

Ud over trappevask har mange foreninger behov for rengøring af:

• Vaskeri og tørrerum
• Cykelkælder og barnevognsrum
• Fælles toilet og bad (fx i kælderen)
• Fælles køkken eller mødelokale
• Gårdhave og indgangsarealer

Se vores komplette guide til rengøring af fællesarealer med anbefalede frekvenser og ansvarsfordeling.

Udbud og valg af firma

Når foreningen skal vælge rengøringsfirma, anbefales det at:

• Indhente mindst 3 tilbud fra forskellige firmaer
• Specificere nøjagtigt hvilke opgaver og frekvenser der ønskes
• Bede om referencer fra andre boligforeninger
• Sikre at firmaet har CVR-nummer, forsikring og overenskomst — overvej også om Svanemærket rengøring er relevant for jeres forening
• Aftale en prøveperiode på 3-6 måneder

Læs vores trin-for-trin guide til udbud af rengøring med kravspecifikation, evalueringskriterier og tjekliste til bestyrelsen.

Typiske priser

Vejledende priser ekskl. moms. April 2026.

Priserne afhænger af ejendommens størrelse, antal etager, rengøringsfrekvens og om firmaet skal medbringe egne midler. Foreninger i København og Frederiksberg betaler typisk 10-20 % mere end landsgennemsnittet. En prøveperiode på 3-6 måneder er god praksis, så I kan vurdere kvaliteten før I binder jer.

Se det fulde prisoverblik med budgeteksempler i vores prisguide for boligforeninger.

Den gode aftale

En god aftale med et rengøringsfirma bør indeholde:

• Nøjagtig beskrivelse af opgaver og frekvens
• Kontaktperson i firmaet og i foreningen
• Procedure for klager og opfølgning
• Opsigelsesvarsel (typisk 3 måneder)
• Mulighed for tilkøb af ekstraopgaver

Læs vores detaljerede guide til rengøringskontrakter med kvalitetskontrol, prisregulering og genforhandlingstips.

Beslutningsproces i bestyrelsen

Valg af rengøringsfirma er en af bestyrelsens vigtigste driftsbeslutninger. Det berører alle beboere og påvirker både fællesudgifter og daglig tilfredshed. En struktureret proces sikrer, at beslutningen er forankret og holdbar.

1. Afdæk behovet: Start med en gennemgang af ejendommen. Hvilke arealer skal rengøres? Hvad er beboernes forventninger? Er der klager over det nuværende niveau?
2. Udarbejd kravspecifikation: Beskriv alle opgaver, frekvenser og kvalitetskrav. Se vores udbudsguide for en komplet skabelon.
3. Indhent tilbud: Kontakt mindst 3 firmaer med den samme kravspecifikation. Arranger besigtigelse af ejendommen.
4. Evaluer og indstil: Bestyrelsen evaluerer tilbuddene og indstiller til generalforsamlingen (ved større ændringer) eller træffer beslutning inden for bestyrelsens mandat.
5. Informer beboerne: Kommuniker beslutningen, den nye aftale og hvad beboerne kan forvente.

Ifølge ABF (abf-rep.dk) bør beslutninger om driftsaftaler over en vis størrelse behandles på generalforsamlingen i andelsboligforeninger, medmindre vedtægterne giver bestyrelsen fuldmagt.

Lovgrundlag: andelsboligforening vs. ejerforening

Der er vigtige forskelle på, hvordan andelsboligforeninger og ejerforeninger træffer beslutninger om rengøring:

Uanset foreningstype gælder det, at rengøring af fællesarealer er en fælles udgift, der betales via de månedlige fællesudgifter. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at rengøringen lever op til et rimeligt niveau og at aftalen er økonomisk forsvarlig.

Budgettering af rengøring

Rengøring er en fast driftspost i foreningens budget. En gennemtænkt budgettering sikrer, at der er midler til at opretholde kvaliteten hele året — inklusiv hovedrengøring og uforudsete behov.

• Fast rengøring: Den månedlige udgift til trappevask og fællesarealer. Se vores prisguide for vejledende beløb.
• Grundrengøring: Budget til 1-2 grundrengøringer pr. år (typisk forår og efterår). Beregn 50-100 % af en enkelt månedspris.
• Vinduespudsning: Ofte en separat post. Budget til 4-6 gange pr. år for opgangsvinduer.
• Buffer: Afsæt 10-15 % af det årlige rengøringsbudget til uforudsete behov, f.eks. ekstra rengøring efter renovering, skader eller perioder med ekstra snavs.
• Prisregulering: Husk at indregne den årlige prisregulering (typisk 2-4 % baseret på nettoprisindekset).

Ifølge Boligselskabernes Landsforening (bl.dk) udgør rengøring typisk 3-8 % af de samlede driftsudgifter i en boligforening. For en forening med 30 lejligheder og fællesudgifter på 3.500 kr./md. pr. lejlighed svarer det til ca. 100-280 kr./md. pr. lejlighed alene til rengøring.

Beboertilfredshed

Rengøring er et af de emner, der oftest skaber debat i boligforeninger. En ren opgang signalerer orden og tryghed, mens en beskidt opgang hurtigt fører til utilfredshed og klager. Her er bestyrelsens vigtigste redskaber til at sikre tilfredshed:

• Klar kommunikation: Informer beboerne om hvad rengøringen dækker, hvor tit den udføres, og hvem de kan kontakte med spørgsmål eller klager.
• Synlighed: Opsæt en rengøringslog i opgangen (f.eks. en tjekliste der dateres efter hvert besøg). Det skaber transparens og dokumentation.
• Feedback-kanal: Giv beboerne en enkel måde at melde problemer — f.eks. en dedikeret mailadresse eller en QR-kode i opgangen der linker til et online formular.
• Årlig evaluering: Gennemfør en kort tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne (3-5 spørgsmål) og brug resultaterne i den årlige genforhandling med firmaet.
• Forventningsafstemning: Rengøring kan ikke fjerne slidtage. Sørg for at beboerne forstår forskellen mellem rengøring og vedligeholdelse, så forventningerne er realistiske.

Hvornår bør I skifte leverandør?

Loyalitet over for et rengøringsfirma er godt — men ikke hvis kvaliteten svigter. Her er de mest almindelige tegn på, at det er tid til at overveje et skifte:

• Gentagne klager: Hvis beboere gentagne gange klager over rengøringskvaliteten, og firmaet ikke formår at rette op efter påtale.
• Hyppig personaleskift: Konstant udskiftning af rengøringspersonale fører til uensartet kvalitet og manglende kendskab til ejendommen.
• Manglende kommunikation: Firmaet er svært at få fat i, reagerer ikke på henvendelser, eller møder ikke op til evalueringsmøder.
• Prisstigninger uden forbedring: Prisen stiger år efter år uden at kvaliteten forbedres tilsvarende.
• Markedets tilbud: Hvis konkurrerende tilbud er markant billigere eller bedre for sammenlignelige ydelser, er det tid til genforhandling eller skifte.

Start altid med at adressere problemerne direkte med firmaet. Mange udfordringer kan løses med et evalueringsmøde og justerede aftaler. Hvis det ikke virker, igangsæt en struktureret udbudsproces for at finde en ny leverandør.

Miljøkrav til rengøring

Stadig flere boligforeninger prioriterer miljøvenlig rengøring — både af hensyn til beboernes sundhed og som et bidrag til en grønnere hverdag. Miljøkrav kan indskrives direkte i kontrakten med rengøringsfirmaet.

• Svanemærkede produkter: Kræv at firmaet bruger Svanemærkede eller EU Ecolabel-mærkede rengøringsmidler. De er biologisk nedbrydelige og skåner både indeklima og vandmiljø.
• Dosering og forbrug: Professionelle firmaer bruger doseringssystemer der reducerer kemikalie- og vandforbrug. Mikrofiber-teknologi kan reducere kemikalieforbruget med op til 90 %.
• Affaldshåndtering: Firmaet bør sortere affald korrekt og bruge genbrugelig emballage for rengøringsmidler (koncentrater + genanvendelige flasker).
• Transport: Lokale firmaer med kort transportafstand har et lavere CO2-aftryk. Nogle firmaer bruger el-biler eller cykler i bykerner.

Et grønt fokus behøver ikke koste mere. Mange miljøvenlige metoder (som mikrofiberklude og korrekt dosering) er faktisk billigere i drift end traditionelle metoder. Ifølge Svanemærket (svanemaerket.dk) er prisforskellen mellem Svanemærkede og konventionelle rengøringsprodukter minimal.

Ofte stillede spørgsmål